Amerikansk svømmestjerne taget for spritkørsel - igen
Michael Phelps, d. 6. august i år ved de nationale mesterskaber i Californien. Foto: Mark J. Terrill,/AP/POLFOTO/arkiv
Mark J. Terrill,/AP/POLFOTO/arkiv
Michael Phelps er tirsdag blevet arresteret for spritkørsel. Det skete også for svømmeren for 10 år siden.
Den amerikanske svømmestjerne Michael Phelps er tidligt tirsdag morgen dansk tid blevet arresteret - mistænkt for at køre bil i beruset tilstand i USA.
Spritkørslen skete i Phelps' hjemby Baltimore, hvor han blev stoppet i sin Landrover, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge politiet i den amerikanske delstat Maryland kørte Phelps for stærkt. Han blev målt til at køre 135 kilometer i timen, hvor det var tilladt at køre omkring halvt så hurtigt.
Desuden krydsede Phelps en dobbelt spærrelinje inde i en tunnel - helt præcist Fort McHenry Tunnel i Baltimore.
Den 29-årige svømmer, der har vundet 18 OL-guldmedaljer i karrieren, blev arresteret efter at være blevet testet positiv for alkohol. Han havde angiveligt en mere end dobbelt så høj promille som tilladt i Maryland.
- Han var ude af stand til på tilfredsstillende vis at gennemføre en række af standard ædruelighedstest, lyder det fra politiet.
Phelps, som viste fin samarbejdsvilje ifølge politiet, blev også taget for spritkørsel i 2004 i Maryland, da han var blot 19 år gammel. Det er 10 år siden, og dengang erkendte han sig skyldig.
Phelps stoppede egentlig svømmekarrieren efter OL i London i 2012, da han havde hentet i alt 22 OL-medaljer i karrieren. Det er mere end nogen anden i OL-historien.
Men tidligere i år meddelte Phelps, at han satser på at gøre comeback på den store scene.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker