Amerikansk teenager sender forsvarende mester ud i Paris
Amanda Anisimova kunne næsten ikke tro det, da hun havde sendt Simona Halep ud af French Open. Foto: Charles Platiau/Reuters
Charles Platiau/Reuters
Amanda Anisimova er overraskende i semifinalen ved French Open efter sejr over Simona Halep.
Den blot 17-årige amerikaner Amanda Anisimova fortsætter med at overraske på det røde grus ved årets French Open.
Torsdag spillede hun sig på imponerende vis i semifinalen ved årets anden grand slam-turnering med en sejr på 6-2, 6-4 over den tredjeseedede rumæner, Simona Halep, som vandt turneringen sidste år.
Mens Halep indtager verdensranglistens tredjeplads, befinder Anisimova sig helt nede som nummer 51 i verden.
Den unge amerikaner var langt skarpere end sin mere profilerede modstander, når breakmulighederne opstod, og det var den store forskel i kampen.
Begge spillere tilspillede sig syv breakbolde i kampen, men Halep formåede kun at udnytte en enkelt, mens Anisimova greb chancen fire af de syv gange.
Hun møder nu i semifinalen australieren Ashleigh Barty, som med sin ottendeseedning er den højeste seedede i kvindernes semifinaler.
Barty vandt i sin kvartfinale med 6-3, 7-5 over amerikaneren Madison Keys.
Den anden semifinale er et opgør mellem britiske Johanna Konta og tjekken Marketa Vondrousova.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker