Amerikanske hækkeløbere rydder bordet i finalen
Tre amerikanske finalister i 100 meter hæk delte medaljerne imellem sig. Det er aldrig sket før.
Det er vist ikke helt forkert at kalde USA for den førende nation i verden, når det gælder kvindernes 100 meter hækkeløb.
For da de olympiske medaljer i disciplinen skulle afgøres natten til onsdag dansk tid, kom der amerikanere ind på de tre første pladser.
Brianna Rollins vandt finalen fra spids, tæt forfulgt af Nia Ali og Kristi Castlin, som ellers så ud til at være sat af indtil kort før mål, hvor hun nappede de nødvendige hundreddele og tog bronze.
Det er første gang nogensinde, at amerikanerne sætter sig på alle tre medaljer i kvindernes hækkeløb.
Og det endda, selv om de stillede op i Rio uden verdensrekordholderen Kendra Harrison, som ikke kvalificerede sig ved udtagelsesmesterskaberne.
Samtidig sker det i et år, hvor mændene ikke har vundet en eneste medalje på 110 meter hækkeløb, hvilket heller aldrig er sket før.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned