Amerikanske kvinder udligner mod Europa i golfdyst
De forsvarende mestre fra USA var bagud efter fredagens første kampe, men lørdag fik amerikanerne udlignet. Foto: Russell Cheyne/Reuters
Russell Cheyne/Reuters
USA udlignede lørdag til 8-8 mod Europa i Solheim Cup, så stillingen er lige før søndagens singler.
De forsvarende mestre fra USA har lørdag indhentet Europas føring i golfdysten Solheim Cup.
Stillingen er 8-8 efter andendagen af turneringen, der er kvindernes pendant til Ryder Cup på herresiden.
Europa førte 4,5-3,5 efter fredagens dueller i foursomes og fourballs, hvor spillere fra hvert hold kæmper mod hinanden to og to.
Det lykkedes europæerne at fastholde føringen efter endnu en runde foursomes lørdag formiddag. Efter de fire dueller var stillingen 6,5-5,5 på Gleneagles-banen i Skotland.
Lørdag aften skulle der konkurreres i fourballs, som adskiller sig en anelse fra foursomes.
I fourballs har de to spillere på hvert hold deres egen bold, og spilleren med den bedste score vinder hullet. I foursomes deles de to spillere på hvert hold om én bold, og den bedste score vinder hullet.
Det lykkes USA at vinde to af de fire dueller, en endte uafgjort, mens Europa vandt den sidste. Dermed er stillingen 8-8.
Golfdysten bliver afgjort søndag, hvor spillerne fra Europa og USA skal kæmpe mod hinanden i 12 singlekampe.
Europa skal sammenlagt nå op på 14,5 point for at vinde, mens USA som forsvarende mester kan nøjes med 14 point.
Solheim bliver afholdt hvert andet år.
Der er ingen danskere med på Europas hold i dette års udgave af turneringen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde