Amorim erkender: Vi har et problem med at score mål
Rasmus Højlund har blot scoret 7 mål i 35 kampe for Manchester United på tværs af alle turneringer i denne sæson. Foto: Darren Staples/Ritzau Scanpix
Alt er i spil på angriberpositionen, understreger Manchester Uniteds Ruben Amorim efter FA Cup-exit.
Mangel på scoringer var endnu en gang udslagsgivende for Manchester United, der søndag røg ud af den engelske FA Cup.
Rasmus Højlund har blot scoret 7 mål i 35 kampe på tværs af alle turneringer, og heller ikke de offensive kolleger er farlige nok.
Det erkender United-træner Ruben Amorim efter nederlaget i straffesparkskonkurrencen til Fulham.
- Vi har et problem med at score mål. I dag (søndag, red.) skabte vi nogle situationer, og i de sidste par kampe har vi været farlige på dødbolde.
- Første skridt er at skabe situationerne, og dem skaber vi i dag, men vi er nødt til at blive bedre til at hjælpe vores angribere med at score, siger Amorim ifølge Uniteds hjemmeside.
Højlund blev midtvejs i anden halvleg afløst af landsmanden Chido Obi-Martin, som kom frem til flere gode chancer uden dog at få bolden i nettet. Den blot 17-årige dansker presser på til startopstillingen.
- Alt kan ske i de kommende kampe. Vi har ikke meget tid til at træne, men vi må se på, hvem vi møder, og fornemme spillerens fysiske tilstand med de mange kampe. For vi skal til at spille torsdag og søndag.
- Jeg vil vælge de bedste spillere, der kan hjælpe os med at vinde næste kamp, lyder det fra United-træneren.
Manchester United er fortsat med i Europa League, hvor holdet møder FC Midtjyllands banemænd fra Real Sociedad.
I Premier League er den traditionsrige klub på 14.-pladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker