KØBENHAVN, FOLKETIDENDE: Smilene var brede i omklædningsrummet efter sejren over Frem.
Kampens Nykøbing FC-spiller: Mange stak hovedet frem med en stærk præstation, men stærkest stod Oskar Gärtig i forsvaret. Den blot 19-årige NFC'er var stærk i nærkampene, og fik rejst sig flot, efter at der blev begået frispark mod ham ved Frems 1-0-mål, som desværre ikke blev fløjtet. Han var forgangsmanden i en stor fight, sammen med flere andre spillere, der også kandiderede til kampens spiller.
Kampens nedtur: Når man vinder den første sejr i 9 kampe, så er der ingen der fortjener den tvivlsomme ære. Nedtur har der været nok af. Lørdag var det ren optur.
Derfor vandt Nykøbing FC: Bagud 1-0 efter et kvarter lignede det noget, der er sket alt for mange gange i dette efterår, men et flot langskudsmål af Jonathan Pank Iversen ændrede billedet, og kort før pausen var NFC foran for første gang siden starten af august.
Den føring blev forsvaret med næb og klør og en lille smule held, men det skal der til for at vende en nederlagsstime. Fighterhjertet kan man ikke tage fra Bjørnene, og det blev mere slåskamp end noget andet til sidst, men det evnede Nykøbing FC også.
Alle kan danse til en enkelt dans, men nu handler det om at få sat en stime af sejre sammen, så der hurtigst muligt kommer kontakt til de øvrige bundhold. På søndag kommer et af de øvrige bundhold fra Thisted på besøg i Nykøbing, og den kamp skal ubetinget vindes.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker