Analyse: - Et point batter ikke meget i Nykøbing FC's kritiske situation

Marcus Hansen og Nykøbing FC måtte tage til takke med uafgjort 0-0 mod FC Helsingør. Arkivfoto: Ingrid Riis.

Men som kampen udviklede sig skal Nykøbing FC være tilfredse med uafgjort mod FC Helsingør.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det brændte alvorligt på i overtiden, men en sikker sidste skanse i Tobias Brogaard sikrede at det ene point blev i Nykøbing.

Kampens spiller: Ubetinget (igen) målmand Tobias Brogaard, der havde tre fantastiske redninger på helt fri Helsingør-spillere. Især den sidste, som han fandt frem, da stadionuret havde rundet 92 minutter var vital for, at Nykøbing FC hev det ene point hjem.

Kampens nedtur: FC Helsingørs indskifter Thomas Nielsen havde sejrsmålet for fødderne, men i duellen med Tobias Brogaard kiksede han og skød lige på den fremstormende keeper Tobias Brogaard, der ikke nåede at spille bolden videre før dommeren havde fløjtet kampen af. Så tæt var Helsingør-spilleren på at blive matchvinder i overtiden.

Derfor spillede Nykøbing FC uafgjort: Et point er selvfølgelig bedre end nul, men i den kritiske situation, som Nykøbing FC befinder sig i, med langt op til holdene over nedrykningsstregen, er det kun sejre der tæller og dem har "Bjørnene" fået alt for få af. Blot to sejre i 15 kampe taler sit tydelige sprog om et hold, der ligger der hvor kvaliteten lige nu rækker til.

Tegningen til en festlig fredag aften i Lollands Bank Park var der i perioder, men det helt store problem viser sig fortsat. Nykøbing FC har bolden meget på midten, men skaber alt for lidt på banens sidste tredjedel. Den gordiske knude har træner Claus Jensen ikke formået at løse i nu 15 efterårskampe, hvor man kun har scoret syv gange.

Det er ikke tilfældigt og peger på manglende kvalitet på de pladser, der skal afgøre kampene. Den kvalitet besidder truppen desværre ikke, og derfor ligger man som man gør. Ubehjælpelig sidst med otte point op til nedrykningsstregen.

Skal Nykøbing FC have nogen som helst reel chance for at redde skindet, hvilket stadig er en mulighed med 16 kampe tilbage at spille, så skal der i vinterens transfervindue forstærkning til på de offensive positioner og også gerne en midtbanespiller, der tør holde i bolden, og ikke taber den så snart den er erobret.

Men her opstår det næste problem sandsynligvis. Hvem gider forstærke et hold, der ligger sidst med stor fare for at rykke ud?

Sidste kamp i kalenderåret 2024 ser ikke nemmere ud. Udebane mod Fremad Amager der fører rækken på fredag i Sundby Idrætspark.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

DIGITAL

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Køb adgang