Ancelotti: Barca-træner er blank på europæisk fodbold
FC Barcelonas træner Gerardo Martino bliver beskyldt for at vide for lidt om europæisk fodbold.
Det er Real Madrids træner Carlo Ancelotti, der nedgør sin kollega, efter at Gerardo Martino har udtalt sig om Gareth Bales mulige skifte fra Tottenham til Real Madrid.
Flere medier har skrevet, at Real Madrid er villig til at betale 700 millioner kroner for Bale, og det er ifølge den argentinske Barcelona-træner "mangel på respekt for verden".
- De udtalelser virkede underlige for mig, siger Carlo Ancelotti.
- Martino har ikke været her i lang tid, og det lader til, at han ikke helt ved, hvordan europæisk fodbold fungerer. Heller ikke, hvordan hans egen klub fungerer, da den har købt vigtige spillere for store summer, siger Real Madrid-træneren.
Ancelotti henviser sandsynligvis til Neymar, som Barcelona har betalt 425 millioner kroner for i Santos.
Carlo Ancelotti har dog ikke lyst til at kommentere særlig meget på Gareth Bale.
- Jeg ønsker ikke at tale om det af to årsager. For det første, så er Gareth Bale ikke Real Madrid-spiller, og jeg bliver nødt til at have respekt for mine spillere, som forbereder sig til en kamp i morgen, siger italieneren.
Real Madrid møder mandag Granada i den spanske liga.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned