Manchester United har ikke tabt en hjemmekamp i Champions League i seks år, og holdet har kun indkasseret to mål i turneringen i denne sæson.
Derfor skal der en ekstraordinær præstation til fra Chelsea, hvis ikke United skal gå videre til semifinalerne. United vandt det første opgør på Stamford Bridge med 1-0.
Alligevel tror Chelseas manager Carlo Ancelotti på samlet sejr, og han forsøger at give et mentalt indspark til sine spillere forud for tirsdagens returopgør.
- Spillerne er nødt til at tro på, at de kan vinde kampen. Jeg ved ikke, om de er stand til det. Men fra begyndelsen af kampen er de nødt til at tro på sejren, siger Carlo Ancelotti.
Han kræver en topfokuseret indsats, for kun to hold har tidligere præsteret at gøre det, Chelsea skal forsøge at gøre mod United. At vende en føring til United fra første kamp til samlet Chelsea-sejr.
- For at vinde over dem, skal vi yde 100 procent i alt, hvad vi gør. Og ikke bare 100 procent, vi skal også vise personlighed og mod, vi er nødt til at kontrollere kampen, forklarer italieneren.
Uniteds manager Alex Ferguson tager dog udfordringen fra Chelsea med vanlig ro.
- Vores største fordel er Old Trafford, vores fans vil være fantastiske, og der vil blive en elektrisk atmosfære, forudser skotten.
Chelsea kan dog hente selvtillid i det faktum, at holdet vandt 2-1 på Old Trafford i sidste sæson i en vital ligakamp, der siden sikrede klubben det engelske mesterskab.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker