Ancelotti om Mbappé-rygter: Folk kan bare snakke
Carlo Ancelotti havde ingen holdning til rygterne om Kylian Mbappés mulige skifte til Real Madrid på lørdagens pressemøde. Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix
Carlo Ancelotti vil ikke forholde sig til rygterne om, at Kylian Mbappé vil skifte fra PSG til Real Madrid.
Real Madrid møder søndag Rayo Vallecano i La Liga, men det var ikke spørgsmål om den kommende modstander, der mødte Real-træner Carlo Ancelotti på pressemødet forud for opgøret.
Det var derimod den franske superstjerne Kylian Mbappé, der ifølge flere medier vil forlade Paris Saint-Germain for at skifte til Real Madrid.
Det tema interesserer dog ikke Ancelotti og truppen, forsikrer den italienske træner.
- Jeg kan se og høre, at det er dagens tema, men det er det ikke for os. For os er det morgendagens kamp, siger Carlo Ancelotti ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Folk kan bare snakke, jeg kan forstå, at det er dagens historie. Jeg vil gerne afslutte denne sæson godt og vinde titler.
Torsdag skrev flere store franske medier, at Mbappé har varslet sin afsked til PSG-ledelsen.
Hverken PSG eller Kylian Mbappés lejr har ønsket at udtale sig, og franske medier vurderer, at der kan gå måneder, før hans PSG-farvel bliver officielt.
Ancelotti udelukker, at den megen snak om Mbappé vil påvirke Real Madrid.
- Nej, nej. Synes du, jeg ser påvirket ud? spørger Ancelotti retorisk.
Real Madrid synes da også at være på sikker kurs mod endnu et spansk mesterskab efter sidste weekends storsejr på 4-0 over Girona i rundens topkamp.
Med sejren fører Real Madrid med fem point ned til Girona på andenpladsen med 14 runder tilbage at spille.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned