Ancelotti: Real forsøger at finde en Bale-løsning
Real Madrid har sandsynligvis indledt en dialog med Tottenham om et køb af midtbanestjernen Gareth Bale.
Real Madrid-træner Carlo Ancelotti oplyser, at den spanske storklub forsøger at lokke waliseren væk fra London.
- Det er svært at tale om Bale, for i øjeblikket er han ikke Real Madrid-spiller.
- Jeg mener, at klubben er i en dialog og forsøger at finde en løsning, og så må vi se, hvad der sker, siger Ancelotti ifølge Reuters.
Italieneren har ikke selv været i kontakt med Gareth Bale, og derfor vil han ikke tale alt for meget om den 24-årige midtbanespiller, der scorede 21 mål i Premier League i sidste sæson.
- Jeg er ikke vant til at tale om spillere, der ikke er på mit hold, og det vil ikke være rigtigt at gøre det, siger Ancelotti.
Medier i England og Spanien skriver, at Real Madrid er parat til at betale 85 millioner pund, svarende til 725 millioner kroner, for Bale.
Hvis dette beløb er korrekt, kan waliseren blive verdens dyreste fodboldspiller. I øjeblikket lyder rekorden på 80 millioner pund (683 millioner kroner). Den blev sat i 2009, da Cristiano Ronaldo skiftede fra Manchester United til Real Madrid.
Gareth Bale indgik i 2012 en fireårig kontraktforlængelse med Tottenham.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde