Ancelotti roser David Beckham efter PSG-debut
David Beckham fik cirka et kvarter på banen plus tillægsminutterne, da Paris Saint-Germain søndag aften vandt topkampen i den franske liga med 2-0 hjemme over Marseille.
Den 37-årige debutant fik dog vist nok til at gøre sig fortjent til roser fra PSG-træner Carlo Ancelotti.
- Han (Beckham) spillede kun 20 minutter, men han viste gode ting, siger den italienske træner ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Han viste sine pasningsevner, sin erfaring og sine taktiske evner, siger Carlo Ancelotti.
Indskiftede David Beckham viste netop en kombination af de førnævnte ting, da han i slutminutterne var med i oplægget til 2-0-scoringen.
Englænderen spillede med ydersiden bolden frem til Jeremy Menez, som fandt Zlatan Ibrahimovic til kampens sidste scoring.
Paris Saint-Germain fører den franske liga med et forspring på tre point ned til Lyon.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde