Chelsea havde ambitioner om at vinde Champions League, men englænderne fandt aldrig deres vanlige spil, da holdet på Stamford Bridge blev sendt ud af den europæiske klubturnering.
Det fastslår Chelsea-manager Carlo Ancelotti efter tirsdagens 0-1-nederlag i London.
- Vi spillede ikke, som vi ville. Inter pressede vores midtbanespillere, og det gjorde det svært for os at spille. Inter stod godt i forsvaret og var samtidig gode på kontraangreb, siger Carlo Ancelotti til TV3+ om årsagen til nederlaget.
- Normalt spiller vi anderledes og tager mere kontrol på kampene og har bolden mere. Det havde vi ikke mod Inter, forklarer Chelsea-manageren.
Inter vandt det første opgør i Milano med 2-1, og derfor havde Chelsea behov for en sejr, hvis holdet skulle sikre sig adgang til kvartfinalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker