Andenplads bekymrer ikke PSG-træner: Skal vinde det hele
Lionel Messi, Kylian Mbappé og holdkammeraterne risikerer at få en svær lodtrækning til Champions Leagues ottendedelsfinaler. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Franck Fife/Ritzau Scanpix
PSG skal møde en gruppevinder i CL's ottendedelsfinaler, men Mauricio Pochettino frygter ingen modstandere.
Paris Saint-Germain fik sendt sig selv godt videre fra Champions Leagues gruppespil med en sejr på 4-1 i sidste kamp mod Club Brugge.
Men de tre point ændrer ikke ved, at de ambitiøse franskmænd må se Manchester City snuppe førstepladsen i gruppen, mens PSG går videre som toer.
Det betyder, at PSG skal møde en vinder fra en anden gruppe, når der trækkes lod på mandag. Og det er hold som Real Madrid, Liverpool, Manchester United og Bayern München, som er i den bowle.
Det bekymrer imidlertid ikke PSG-træner Mauricio Pochettino. For hans mandskab skal kunne slå alle.
- Når man går efter at vinde Champions League, skal man ikke gå op i, hvem man får i lodtrækningen, siger han ifølge uefa.com efter tirsdagens sejr hjemme i Paris.
- Det eneste, som betyder noget, er at vinde og gå videre til kvartfinalerne.
Mens han hævder at være ligeglad med, hvem af gruppevinderne PSG trækker, så er der formentlig en del gruppevindere, som håber på ikke at trække den franske storklub.
Det er dog ikke noget, PSG-træneren har tænkt meget over.
- I Champions League er alle modstandere svære. Jeg ved ikke, om nogle hold vil frygte at skulle møde os, siger han.
Han kan glæde sig over, at stjerneindkøbet Lionel Messi ser ud til at indfinde sig bedre og bedre på mandskabet, mens Kylian Mbappé ikke viser tegn på at sænke sin raketfart.
De to stod for hver to mål tirsdag mod Club Brugge, og Mbappé er glad for at se sin argentinske holdkammerat være på vej mod topform.
- Vi får brug for Messi, når kampene virkelig begynder at tælle. Målene hjælper med at integrere ham på holdet, og han vil være i stand til at give os sit allerbedste i de kommende uger, lyder det fra Mbappé.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet