Anders Antonsen trækker sig med skade efter syv bolde
Den danske badmintonspiller Anders Antonsen er færdig i Japan Open på grund af en skade. (Arkivfoto). Foto: Hamad I Mohammed/Reuters
Det blev en kort optræden i Japan Open for Anders Antonsen, der trak sig med en skade i første runde.
Andersen Antonsen er ude efter blot syv bolde i badmintonturneringen Japan Open.
Danskeren trak sig med en skade i første runde, da han var bagud 1-6 i første sæt mod indiske Sathish Karunakaran.
Antonsen, der er nummer tre i verden, nåede kun at vinde et enkelt point over inderen, der er nummer 47 i verden.
Han rystede på hovedet og tog sig til højre skulder, inden at var nødt til at trække sig.
Fra stillingen 1-1 vandt den undertippede inder med legende lethed fem point i træk. Det lignede ikke badminton på topniveau.
Det var tydeligt at se, at Antonsen havde svært ved at slå igennem og flere gange holdt sig helt tilbage med at forsøge at få bolden tilbage over nettet.
Viktor Axelsen havde på forhånd trukket sig fra Japan Open med en skade, så dermed er Danmarks to bedste herresinglespillere ude af turneringen.
Tidligere onsdag gik Line Kjærsfeldt videre til anden runde. Hun sejrede i tre sæt over Zhang Yi Man fra Kina.
Kjærsfeldt, der er nummer 19 i verden, vandt med cifrene 16-21, 21-19, 21-12 over kineseren, der er nummer 16 i verden.
I mixeddouble gik to danske par videre. Mads Vestergaard og Christine Busch avancerede efter en sejr i to sæt over et amerikansk par.
Jesper Toft og Amalie Magelund er videre, efter at indisk par trak sig efter blot fire bolde.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned