Anders Dreyer afværger Anderlecht-flop i overtiden
Anders Dreyer har lynet fire gange i denne sæson, heraf to gange i Jupiler League. (Arkivfoto). Foto: Bruno Fahy/Ritzau Scanpix
Med sit andet ligamål i denne sæson sikrede Anders Dreyer Anderlecht en 2-1-sejr over bundproppen Beerschot.
Anderlecht havde søndag på kurs mod en stor skuffelse, men blev i overtiden forløst af den danske offensivspiller Anders Dreyer.
Med sit andet ligamål på denne side af sommerferien sikrede den 26-årige landsholdsbobler Anderlecht en 2-1-sejr på hjemmebane over ligaens bundprop, Beerschot.
En fremlægning blev forlænget til Dreyer i feltet, og tæt under mål sparkede han bolden i netmaskerne.
Herefter blev han tiljublet af blandt andre landsmændene Mathias "Zanka" Jørgensen og Kasper Dolberg.
Begge spillede som Dreyer hele opgøret for Anderlecht, der ligger nummer tre i tabellen med otte point op til førende Genk.
Ud over sine fire mål har Dreyer assisteret syv mål på tværs af turneringerne. Dolberg er med 16 scoringer holdets topscorer.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker