Anders Eggert: Jeg skal holde seks ugers pause
Anders Eggerts afbud til håndboldlandsholdets samling og testkamp mod Polen i næste måned skyldes, at han skal holde en længere pause hen over sommeren.
Den 31-årige fløjspiller skal efter planen spille de to sidste kampe i Bundesligaen for Flensburg-Handewitt, før han holder pause på grund af et overbelastet knæ.
- Lægerne siger, at bageste korsbånd er forstrakt, og der er brug for seks ugers pause, siger Anders Eggert.
Flensburg-Handewitt kæmper i øjeblikket for at sikre en plads i næste sæsons Champions League, og danskeren er en vigtig brik for at nå målet.
- Lægerne har sagt enstemmigt, at der ikke er noget problem med at spille et par kampe mere, hvis jeg spiller med en skinne og får det holdt stabilt på plads. Men pausen er der stadig brug for, siger Anders Eggert.
Venstrefløjen har døjet med skaden siden midten af februar, men han troede undervejs, at det var blevet bedre.
- Efter lidt stabiliserende træning kunne jeg godt spille igen, men det har givet en lidt ujævn halvsæson. I mange kampe har jeg ikke kunnet løbe og springe helt igennem, siger Anders Eggert.
Landstræner Ulrik Wilbek samler landsholdet den 17. juni på Bornholm til en træningssamling. Fire dage senere skal Danmark spille en testkamp mod Polen i Herning.
Landsholdssamlingen passer dårligt ind i planerne om seks ugers pause for Anders Eggert, når Flensburg-Handewitt den 8. juni har spillet den sidste kamp i Bundesligaen.
- Vi har fem ugers pause. Skulle jeg af sted med landsholdet, så ville det være i den anden uge af ferien, og så ville der kun være tre uger på den anden side.
- Jeg tror egentlig, alle var ret enige om at sige fem uger i træk, og så er jeg forhåbentlig fit, når vi når hen på den anden side, siger Anders Eggert.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker