Glem top-10. Glem top-7. Og glem i det hele taget de sekundære placeringer ved VM i Sverige. Anders Eggert gider kun snakke om medaljer, og det skal helst være guldmedaljer.
- Nu spiller vi for at vinde. Når vi er nået hertil, så er der ikke noget sjovt ved at snakke om at forsøge at få en medalje. Vi vil gerne have en medalje med hjem, og vi håber den bliver af guld, siger Anders Eggert.
Det danske håndboldlandshold har udviklet sig fra at være outsidere ved VM i Sverige til at være helt med oppe blandt de øverste VM-favoritter, mener venstrefløjen.
- Vi er holdet, som skal slås. Hvis der er andre, der skal nå hele vejen, så skal de slå os. Jeg ved ikke, hvornår der sidst er et hold, der har vundet de første otte kampe ved et VM.
- Vi ser os selv oppe blandt favoritterne nu. Der er kun fire hold tilbage, Frankrig har allerede inden VM været udråbt til storfavoritter, men vi blander os nu, fastslår Anders Eggert.
Danmark har vundet de første otte kampe ved VM og går videre fra mellemrunden som gruppevindere. Holdet skal fredag aften møde Spanien i semifinalen i Kristianstad, mens Sverige møder Frankrig i den anden semifinale, som spilles i Malmø
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde