Anders Hansen er bedste dansker efter første runde af golfturneringen Dubai Desert Classic.
Danskeren gik første runde i 69 slag, og han er delt nummer 10 med et minus på fire slag til den førende, Rory McIlroy fra Nordirland.
Anders Hansen sluttede formidabelt af, da han på 18. hul leverede en såkaldt eagle, det vil sige to slag under hullets par.
Også golfikonet Tiger Woods fik en eagle på sidste hul, så han er noteret for 71 slag efter torsdagens runde.
Til gengæld kunne Thomas Bjørn ikke følge op på det fremragende spil, han leverede, da han i sidste weekend vandt Commercialbank Qatar Masters.
Danskeren måtte nøjes med at gå runden i par og ligger på en delt 45. plads i turneringen, som han vandt i 2001.
Også Søren Hansen har brugt 72 slag, mens Søren Kjeldsen gik banen rundt i 74 slag.
Blandt feltets bageste ligger danskerne Mark F. Haastrup, Thorbjørn Olesen og Jeppe Huldahl.
Anden runde fredag bestemmer, hvilke spillere der fortsætter til weekendens finalerunder.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker