Anders Hansen nyder at spille golf i Sydafrika. Anderledes kan man næsten ikke tolke det, efter at danskeren med en runde i 66 slag har placeret sig på fjerdepladsen ved South African Open.
I sidste uge blev Anders Hansen nummer tre i Alfred Dunhill Championship, og tilbage i januar og februar vandt danskeren Joburg Open og Vodacom Championship i Sydafrika.
Anders Hansen er nu meget tæt på at blive den første europæiske vinder af Sunshine Tourens Order of Merit i mere end 30 år.
Danskeren havde torsdag en begivenhedsrig første runde, som han sluttede i seks slag under banens par, og dermed er Anders Hansen to slag efter den førende, svenske Martin Erlandsson.
Anders Hansen indledte stærkt med blandt andet en eagle på femte hul, men efter flere birdier røg han længere ned i feltet. Birdier på de to sidste huller sendte dog danskeren tilbage mod toppen.
Også Søren Hansen er godt med som nummer 20 efter en runde i 70 slag.
Længere nede i feltet ligger Thomas Bjørn og Mark Haastrup, som har brugt henholdsvis 74 og 76 slag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned