Anders Hansen sluttede fredagen ved South African Open som samlet nummer to efter de to første dage. Placeringen blev sikret via en anden solid runde med blandt andet seks birdies, og danskeren er nu ni slag under par. Turneringen føres fortsat af spanske Pablo Martin, som er 11 slag under par.
Med det gode resultat nærmer Anders Hansen sig titlen som samlet vinder af Sunshine Tour, der rangerer blandt de seks store tours under det internationale golfforbund PGA. Danskeren kan blive den første europæiske vinder af touren i mere end 30 år.
Anders Hansens eneste konkurrent til titlen er sydafrikanske Charl Schwartzel, der ligger på en samlet 65.-plads. Det kræver dog en samlet sejr i turneringen, hvis sydafrikaneren skal vinde titlen, og samtidig skal Anders Hansen slutte udenfor top-5.
Danske Søren Hansen er stadig med i turneringen på en delt 27.-plads, mens Thomas Bjørn og Mark Haastrup ikke klarede sig videre til weekendens runder.
Turneringen slutter på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde