Tre slag skiller golfspilleren Anders Hansen fra førstepladsen af Singapore Open efter en kaotisk tredjedag lørdag.
Danskeren lå på en delt niendeplads i fem slag under par, da han måtte gå i klubhuset efter 12 af de planlagte 18 huller. Singapore Open er ramt af megen regn, og derfor blev ingen spillere færdige med tredje runde, før mørket faldt på.
For to af de øvrige danskere formede lørdagen sig meget lunefuld. Søren Kjeldsen er tre slag dårligere end Anders Hansen efter at have spillet fire slag over par på syv huller lørdag, og også Jeppe Huldahl røg ind i en stor nedtur. Huldahl indledte flot med tre birdier, men på blot tre huller satte han alt over styr og er nu samlet fire slag over par.
Søren Hansen har været mere stabilt spillede og ligger midt i finalefeltet i et slag under par.
Singapore Open føres af franskmanden Thomas Levet, englænderen Ian Poulter og japaneren Kodai Ichihara, som alle er otte slag under par.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker