Anders Lindegaard kastet for løverne for Burnley
Danske Anders Lindegaard fik spilletid i kvalifikationen til gruppespillet i Europa League for Burnley torsdag aften. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Den danske målmand Anders Lindegaard blev sendt på banen til debut for Burnley i EL-kvalifikationen.
Anders Lindegaard havde næppe forventet spilletid, men sådan gik det torsdag aften for den danske målmand.
14 minutter inde i opgøret i anden kvalifikationsrunde til gruppespillet i Europa League mellem skotske Aberdeen og engelske Burnley blev danskeren sendt på banen.
Det skyldtes, at førstevalget Nick Pope måtte lade sig udskifte med en skade i Burnleys mål. Og da andetvalget Tom Heaton var blevet skadet op til kampen, så måtte Anders Lindegaard snøre støvlerne og tage handskerne på.
Den 34-årige tidligere Manchester United-målmand skiftede til Burnley i september i fjor. Men han har ikke været brugt før torsdag.
Anders Lindegaard kunne dog ikke forhindre Aberdeen i at komme foran 1-0 på et straffespark, fem minutter efter at danskeren var løbet på banen i Skotland.
Lindegaard kunne i stedet glæde sig over, at Sam Vokes fik udlignet til 1-1 ti minutter før tid.
Lukas Lerager spillede hele kampen for franske Bordeaux, som ude besejrede Ventspils fra Letland med 1-0.
RB Leipzig uden Yussuf Poulsen i truppen vandt hjemme 4-0 over svenske Häcken. Efter VM-slutrunden og ferie er Yussuf Poulsen først akkurat vendt tilbage til den tyske klub for at indlede træningen.
Simon Kjær sad på bænken, da Sevilla hjemme slog ungarske Ujpest 4-0.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker