Anders Lindegaard prøver lykken i Helsingborg
Anders Lindegaard har været reservemålmand i det meste af sin karriere. Foto: Craig Brough/Reuters
Craig Brough/Reuters
Den danske målmand Anders Lindegaard har skrevet under på en kontrakt med svenske Helsingborg.
Anders Lindegaard er tilbage i Skandinavien efter mange år i det engelske.
Den danske målmand, der har været klubløs siden 1. juli, har skrevet under på en kontrakt med svenske Helsingborg, der spiller i Allsvenskan, den bedste svenske række.
Det meddeler klubben på sin hjemmeside.
Den 35-årige keeper har senest været ansat i Burnley, hvor det dog kun blev til to optrædener på små to år.
Før det var han ansat i Preston og West Bromwich.
Lindegaard er bedst kendt for sin tid i Manchester United, der i januar 2011 købte målmanden i norske Aalesund. Et halvt år senere kom David De Gea til United, og der var i starten lagt op til, at danskeren skulle kæmpe med spanieren om pladsen i målet.
Det stod dog hurtigt klart, at Alex Ferguson foretrak De Gea.
Det blev til 29 kampe for den engelske storklub, inden turen i sommeren 2015 gik til West Bromwich.
Den nye Helsingborg-målmand startede sin professionelle karriere i OB, hvor han dog kun nåede at spille otte førsteholdskampe. Lindegaard var også udlejet til Kolding i efteråret 2008.
Det meste af karrieren er blevet brugt som reservemålmand. Han er således kun noteret for 142 kampe på tværs af alle klubber.
Lindegaard har desuden fem landskampe på cv'et.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker