Men Manchester United-målmanden, der ikke spillet en førsteholdskamp i næsten fire måneder, har med de kommende tre dages landsholdstræning fået en chance for at vise, at anklen er spilleklar.
Og det føler den tidligere OB-målmand, at den er.
- Jeg har spillet to reserveholdskampe og 60 minutter af en testimonialkamp, og det er gået fint. Så som jeg ser det, har jeg kun én konkurrent til EM-billetten, og det er mig selv og min ankel.
- Men jeg ser ikke meget længere frem end den næste træning. Det er vigtigt at holde fokus, siger Lindegaard.
Han er da også bevidst om, at han ikke står i forreste række, når der skal uddeles spilletid i det danske mål.
- Jeg tager ikke med for at sidde på bænken, men jeg er også realist. Hvis man har siddet på bænken så længe, som jeg har gjort, så står man nok ikke først i køen, siger målmanden.
Morten Olsen lover heller ikke noget. Han har i hvert fald ikke umiddelbart planer om at gøre United-keeperen til nummer et i det danske mål.
- Udtagelsen viser vel, at der er andre, der er foran Anders lige nu, siger han med henvisning til, at både Thomas Sørensen og Stephan Andersen allerede er sikre på EM-billetten.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde