Oprykningen til Danmarksserien har ikke bevirket massetilstrømning af ambitiøse lokale fodboldspillere til Frem Sakskøbing. Tværtimod. Knap tre uger før sæsonstart må sportschef John Hansen konstatere, at truppen kun har fået et nyt ansigt. Og han er faktisk velkendt i forvejen, idet midtbanespilleren Anders Sørensen vender tilbage til barndomsklubben gennem 16 år efter en afstikker til Døllefjelde i den forgangne sæson, hvor han var med i 18 kampe.
- Jeg var glad for min sæson i Døllefjelde, hvor jeg hurtigt faldt godt til, men jeg har ambitioner om mere end LF-serien, siger den 25-årige massør.
- Jeg henvendte mig selv til Frem og tilbød en hårdtarbejdende midtbanespiller, og det kunne de heldigvis godt bruge, fortæller Anders Sørensen.
Sørensens fortrukne plads er på den centrale midtbane, og dermed kan han blive afløser for Søren Frandsen, der er eneste afgang hos oprykkerne.
Trods henvendelser fra Frem til adskillige lokale spillere har interessen ikke været gensidig.
- Det er lidt bekymrende, at hverken vi eller B.1921 har fået nævneværdig tilgang. Kan det virkelig passe, at der ikke findes flere ambitiøse fodboldspillere, som vil prøve på et lidt højere niveau, sukker John Hansen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker