Andersen lukker ned for Washingtons angrebsstjerner i NHL
Toronto Maple Leafs' Frederik Andersen (nummer 31) piller pynten af Washington Capitals og Jakub Vrana (nummer 13). Danskeren holdt buret rent i kampen, som Toronto vandt 2-0. Foto: /ritzau/AP/Nick Wass
/ritzau/AP/Nick Wass
Hverken Niklas Bäckström, Alex Ovechkin eller andre af Washingtons stjerner kunne passere Frederik Andersen.
Den danske NHL-målmand, Frederik Andersen, lavede 30 redninger, da Toronto Maple Leafs på udebane slog Washington Capitals 2-0 natten til onsdag dansk tid.
Washington var uden danske Lars Eller, der har været syg i dagene før kampen.
Til gengæld stillede storholdet, der de seneste to sæsoner har vundet grundspillet i NHL, til start med to andre frygtindgydende offensivspillere.
Alex Ovechkin, der inden kampen havde lavet flest mål i NHL, og Niklas Bäckström, der havde lavet flest point.
Men den danske stjernemålmand var i sit es, og han fik gang på gang frustreret Washingtons stjerner.
Særligt Alex Ovechkin var tæt på et par gange, men Andersen holdt sit hold inde i kampen. Stillingen var 0-0, da tredje periode begyndte, selv om Washington i perioder havde presset Toronto i bund.
Men Toronto fik luft, da Connor Brown scorede efter seks minutter i tredje periode. Nazem Kadri scorede til slutstillingen 2-0 med 22 sekunder igen.
Dermed fortsætter Toronto sin flotte sæsonstart. Holdet har vundet fem kampe og tabt en enkelt. Washington har tre sejre, tre nederlag og et nederlag i overtid, som giver et enkelt point.
Andersen blev kåret som en af kampens tre stjerner af NHL.com.
Et andet sted i NHL var der danskeropgør, da Oliver Bjorkstrands Columbus Blue Jackets mødte Nikolaj Ehlers og Winnipeg Jets. Columbus vandt den kamp uden problemer 5-2, og ingen af danskere blev noteret for point.
Den formstærke Nikolaj Ehlers, der blev kåret som ugens spiller i NHL efter en imponerende sæsonstart, blev noteret for en straf for hooking i tredje periode.
Columbus har vundet fem kampe og tabt en enkelt i sæsonens indledning. Winnipeg har tre sejre og tre nederlag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker