Andersen og Hurricanes udbygger føring med NHL-comeback
Den danske målvogter Frederik Andersen (nummer 31) blev passeret tre gange i opgøret mod New York Islanders natten til tirsdag. Holdkammeraterne formåede dog at score fem gange, så Carolina Hurricanes kunne tage endnu en sejr i slutspilsrunden. Foto: Karl B Deblaker/Ritzau Scanpix
Carolina Hurricanes fører nu 2-0 over New York Islanders i første runde af NHL-slutspillet efter comebacksejr.
Frederik Andersen og Carolina Hurricanes tog natten til tirsdag med et imponerende comeback endnu en sejr over New York Islanders i første runde af slutspillet i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.
Med 5-3 på måltavlen, da buzzeren lød, kunne Carolina Hurricanes og den danske målvogter glæde sig over, at der nu står 2-0 til holdet i det samlede regnskab.
Runderne i slutspillet af NHL spilles i bedst-ud-af-syv-format.
Carolina Hurricanes skal altså slå New York Islanders to gange mere, før holdet er videre til anden runde af slutspillet.
Frederik Andersen tilbragte det meste af kampen i mål, men havde ikke held med at holde New York Islanders stangen.
Knap fire minutter inde i kampens anden periode bragte Anders Lee gæsterne på 3-0.
Hurricanes fik reduceret til 1-3, inden de to hold kunne gå til pause for anden gang, men det var ikke før tredje periode, at hjemmeholdet for alvor fik medvind på isen.
På mindre end ni minutter fik Hurricanes lagt pucken i nettet fire gange, inden buzzeren lød.
Næste opgør mellem de to spilles klokken 01.30 natten til fredag dansk tid. Det foregår på New York Islanders stadion, UBS Arena på Long Island.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde