Målmand Stephan Andersen kom til at spille en hovedrolle, da Evian lørdag aften tabte med 1-2 til Lyon i den bedste franske fodboldrække.
Den danske keeper forsøgte 20 minutter før slutfløjt at bokse et Lyon-indlæg ud af gæsternes straffesparkfelt, men nåede ikke ud til bolden.
I stedet kunne Lyons Lisandro Lopez heade sejrsmålet i det tomme mål.
Favoritterne fra Lyon kom i front efter 35 minutter, men det lykkedes for Evian at få udlignet til 1-1 før pausen.
Oprykkerne, der også havde Christian Poulsen og Daniel Wass på banen, kæmpede hårdt for at få et overraskende point med hjem.
Kampen fik en dramatisk afslutning, da begge mandskaber fik en spiller udvist.
Lyon indtager tredjepladsen i Frankrig med to point op til førerholdet fra Montpellier. Evian ligger midt i tabellen på en 12.-plads, men afstanden er blot på to point til Nice og Valenciennes under nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde