Andersen vil danne stærk forsvarsduo efter Fulham-debut
Forsvarsspilleren Joachim Andersen (længst til venstre) fejrer holdets anden scoring mod West Bromwich. Foto: Clive Rose/Reuters
Clive Rose/Reuters
Efter en skade kom Joachim Andersen i aktion for Fulham. Her lykkedes det holdet at få sæsonens første sejr.
Danske Joachim Andersen var del af et solidt Fulham-forsvar i sin debut for London-klubben mandag aften.
Her udgjorde han et makkerpar med engelske Tosin Adarabioyo i midterforsvaret, og de to var medvirkende til, at klubben holdt nullet, da West Bromwich blev slået 2-0.
- Det var godt at spille med ham, siger 24-årige Andersen efter kampen om samarbejdet med briten.
- Vi forstår hinanden. Det er vigtigt med god kommunikation, og at vi hjælper hinanden, og jeg er sikker på, at vi kommer til at gøre det godt, siger han til klubbens hjemmeside.
Mandagens kamp var Andersens første for Fulham, efter at han har siddet ude på grund af en skade.
Men sidste uge vendte han tilbage til træningen, og søndag fik Andersen at vide, at han var med i startopstillingen, fortæller han.
Med den danske landsholdsstopper på banen lykkedes det Fulham at tage sæsonens første tre point.
- Jeg er virkelig glad for at være så hurtigt tilbage fra min skade. Stor tak til klubbens stab, siger Andersen.
Andersen skiftede fra franske Lyon til Fulham på en lejeaftale i begyndelsen af oktober.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker