Mikkel Kessler er en god bokser, men han har aldrig for alvor været ramt hårdt i karrieren som professionel. Det mener amerikaneren André Ward, som lørdag vil forsøge at tage danskerens VM-bælte på hjemmebanen i Oakland.
- Mange siger, at Kessler har en granitkæbe. Men hvem har egentlig ramt Mikkel Kessler? Hvem har ramt Kessler på en måde, så man kunne sige, at han havde en chance mod ham. Joe Calzaghe? Nej, Calzaghe er ingen hårdtslående bokser. Han er en stor bokser, men slår ikke hårdt. Calzaghe udboksede Kessler i momenter af deres kamp, men han havde ingen ødelæggende slag, siger André Ward med henvisning til Kesslers eneste nederlag som professionel for to år siden.
Den 25-årige amerikaner føler sig fint tilfreds med rollen som underhund mod danskeren. Det undrer dog den tidligere OL-guldvinder i letsværvægt, at folk til stadighed tvivler på hans evner, selv om han ikke har tabt en kamp, siden han var 12 år.
- Folk ser én ting ved mig på tv-optagelser, og så ser de noget andet, når jeg går i ringen. Edison Miranda sagde efter vores kamp, at han troede, at det ville blive lettere, siger André Ward, som tidligere i år besejrede colombianeren Miranda på point efter 12 hårde omgange. /ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde