Andreas Bube mister EM-medaljen på de sidste meter
Med 50 meter igen så det rigtigt godt ud for danske Andreas Bube i finalen på mændenes 800-meter-løb ved EM i Zürich.
Danskeren havde med sin gode slutspurt løbet sig op på andenpladsen i løbet, men han kunne ikke holde stand på de sidste meter og måtte se sig overhalet af to andre løbere, så det endte med en bitter fjerdeplads.
Andreas Bube lagde forsigtigt ud og lå sidst efter de første 200 meter. Efter første omgang rykkede han dog lidt frem og gjorde klar til at sætte offensiven ind.
Det lykkedes altså kun næsten, og så må danskeren glæde sig over, at han trods alt løb en fornem tid.
1.45,21 minutter er sæsonrekord for EM-sølvvinderen fra Helsinki for to år siden, og det var kun 18 hundreddele fra irske Mark English og en bronzemedalje.
Løbet blev vundet af polakken Adam Kszczot med landsmanden Artur Kuciapski på andenpladsen.
I Zürich løb Andreas Bube sig sikkert videre fra indledende heat med en førsteplads, og siden blev han lige præcis nummer tre i sin semifinale og gik dermed videre til finalen i kraft af sin placering.
Tiden var dog heller ikke ringe, idet 1.46,09 minutter på det tidspunkt faktisk var personlig sæsonrekord.
Andreas Bube har siden EM-sølvet i Helsinki for to år siden været igennem et længere skadesforløb, der holdt ham ude af konkurrence i 14 måneder.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker