Andreas Bube skuffer og er færdig ved VM i atletik
Andreas Bube skuffer og er færdig ved VM i atletik Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Den 28-årige dansker løb fire sekunder langsommere end sin personlige rekord i indledende heat i 800 meter.
Danmark er kommet skidt fra start ved VM i atletik i Beijing.
Tidligt lørdag morgen dansk tid lykkedes det ikke for Andreas Bube at kvalificere sig til semifinalerne i 800-meter-løb.
Bube stillede op i det sidste af de i alt seks kvalifikationsheat og skulle slutte blandt de tre første for at være sikker på at gå videre. Men det formåede han ikke.
Den 28-årige dansker sluttede som nummer fem, og selv om der blev lagt ud i et langsomt tempo, så lykkedes det ikke for Bube at udnytte sin normalt stærke spurt til at passere løberne foran sig.
Bube gennemførte de 800 meter i 1.48,94. Det er cirka fire sekunder dårligere end hans personlige rekord og langt fra de tider uden for løberne i heatenes top tre, der også er videre til semifinalerne.
Heatet blev vundet af verdensrekordindehaver David Rudisha fra Kenya, der lagde sig i front fra start, men holdt et lavt tempo og nærmest spadserede sig videre i semifinalen.
Rudisha er olympisk mester på distancen fra London i 2012, mens han også kan bryste sig af en VM-titel fra 2011.
Nu er det op til de to øvrige danske deltagere ved VM, Sara Slott Petersen og Stina Troest, at skaffe dansk succes i 400 meter hækkeløb, hvor de begge stiller op.
Størst forventninger er der til Sara Slott Petersen, som er den tredjehurtigste kvinde på distancen i verden i år.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned