Andreas Bube vinder EM-sølv på 800-meteren
Løberen Andreas Bube er i topform inden sommerens OL i London.
Det viste Bube fredag aften, hvor han vandt sølv på 800-meter-distancen ved EM i Helsinki efter en forrygende slutspurt.
Danskeren blev noteret for tiden 1.48,69 minutter, mens russeren Yuriy Borzakovskiy vandt i tiden 1.48,61 minutter.
Danmark har tidligere fejret store resultater netop på den distance i skikkelse af den forhenværende verdensrekordholder og verdensmester Wilson Kipketer, men det er efterhånden mange år siden, at han dominerede sporten.
Det er også mange år siden, at dansk atletik senest har vundet en medalje ved et udendørs-EM. Det skete senest i 2002, da den nuværende folketingspolitiker Joachim B. Olsen vandt sølv i kuglestød.
Ved det selvsamme mesterskab i 2002 vandt Kipketer guld på 800-meter-distancen, hvor Bubes personlige rekord er 1.44,99 minutter.
For Bube forløb finalen præcis, som han kunne have ønsket sig. Det langsomme tempo holdt feltet godt sammen, og da Bube har en stærk spurt, kunne han på de sidste meter sprinte sig forbi det meste af feltet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned