Andreas Christensen laver hurtigt selvmål i Barcelona-nedtur
Andreas Christensen dummede sig tidligt i tirsdagens udekamp mod Real Valladolid. Foto: Cesar Manso/Ritzau Scanpix
Nedrykningstruede Real Valladolid vandt 3-1 over FC Barcelona. Andreas Christensen satte hjemmeholdet i gang.
Den danske landsholdsspilleren Andreas Christensen havde en uheldig hovedrolle, da FC Barcelona tirsdag tabte 1-3 på udebane til Real Valladolid i La Liga.
Der var bare spillet 83 sekunder af opgøret, da danskeren satte hjemmeholdet i gang med et selvmål.
Andreas Christensen kastede sig frem for at cleare et indlæg, men endte i stedet med at pande bolden hårdt hen over sin egen målmand på et flyvende hovedstød.
Danskeren lå kort i græsset og så overrasket ud, før han rejste sig op, fik et klap på skulderen af holdkammeraterne og spillede videre. I resten af kampen så selvmålet ikke ud til at påvirke ham.
Der var spillet 20 minutter, da hjemmeholdet blev tilkendt et straffespark, og det omsatte canadieren Cyle Larin sikkert.
Trods flere gode muligheder og kvalificerede afslutninger fik Barcelona ikke reduceret inden pausen.
FC Barcelona har allerede vundet mesterskabet, og derfor behøvede storklubben heller ikke at satse hele butikken i jagten på et comeback.
Det nedrykningstruede hjemmehold kæmpede til gengæld hårdt for at holde på de tre point, der kan vise sig at blive yderst vigtige i bundstriden.
Med 20 minutter tilbage af opgøret, lukkede Gonzalo Plata opgøret på et kontraangreb.
Det var kun pynt, da Robert Lewandowski sent i kampen reducerede på en friløber.
Valladolid bytter plads med Getafe og ryger op over nedrykningsstregen. Bundrivalen har dog tre kampe tilbage af sæsonen, mens Valladolid kun har to kampe tilbage.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned