Andreas Christensen skubber Zanka ud på bænken
Andreas Christensen ses her under torsdagens træning i Parken. Fredag starter han inde mod Irland. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Andreas Christensen er eneste nye mand i startopstillingen mod Irland sammenlignet med kampen mod Schweiz.
For første gang siden VM-gruppekampen mod Australien sidste år starter Mathias "Zanka" Jørgensen fredag aften på bænken i en betydende kamp for fodboldlandsholdet, som møder Irland i EM-kvalifikationen.
Huddersfield-stopperen har ikke spillet en kamp siden landsholdets kamp mod Schweiz i slutningen af marts, og Åge Hareide har nu også valgt at bænke Simon Kjærs ellers faste makker.
I stedet bliver det Chelseas Andreas Christensen, der starter ved siden af anfører Kjær i centerforsvaret.
Resten af startopstillingen er den samme, som mødte Schweiz tilbage i marts.
Det betyder, at højrebenede Jens Stryger Larsen atter indtager venstre back, mens Henrik Dalsgaard starter på højre back. Den centrale midtbane består af Lasse Schöne, Thomas Delaney og Christian Eriksen, mens Yussuf Poulsen, Nicolai Jørgensen og Martin Braithwaite spiller i front.
Danmarks startopstilling er som følger (4-3-3):
Kasper Schmeichel - Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Andreas Christensen, Jens Stryger Larsen - Lasse Schöne, Thomas Delaney, Christian Eriksen - Yussuf Poulsen, Nicolai Jørgensen, Martin Braithwaite.
Danmark - Irland begynder klokken 20.45.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker