Andreas Christensen vinder hæder i Gladbach
Den 20-årige forsvarsspiller er blevet kåret som årets bedste spiller i den tyske fodboldklub.
Med overvældende margin er Andreas Christensen blevet kåret som årets spiller i fodboldklubben Borussia Mönchengladbach.
Det meddeler klubben på sin hjemmeside.
Den 20-årige forsvarsspiller modtog 54 procent af stemmerne, da Gladbach-fans stemte på hjemmesiden blandt fem nominerede.
Granit Xhaka (15 procent), André Hahn (12 procent), Raffael (11 procent) og Oscar Wendt (8 procent) var de øvrige nominerede, men de blev altså klart distanceret af Andreas Christensen.
Danskeren kom til Gladbach fra Chelsea sidste sommer på en lejeaftale, som også løber i næste sæson.
Andreas Christensen spillede 39 kampe for Gladbach i den netop overståede sæson.
Han scorede tre mål.
I næste sæson får Andreas Christensen selskab af landsmanden Jannik Vestergaard i Gladbach-forsvaret.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde