Andreas Cornelius: Fedt at sætte det hele i gang
Andreas Cornelius valgte det helt rigtige tidspunkt til at score sit første mål for landsholdet, der fredag vandt med 3-0 ude over Tjekkiet i VM-kvalifikationen.
Efter mere end en times stillingskrig bankede FC København-angriberen bolden i mål til 1-0 efter 57 minutter.
- Nicolai Jørgensen vipper den bagud til mig, og det er meget godt set af ham. Jeg tager et træk til højre og sparker. Og den sidder jo meget godt, siger Cornelius til Kanal 5 om sin åbningstræffer.
Som den eneste mand på toppen for Danmark havde den unge angriber en svær aften i Olomouc.
- Jeg føler mig meget alene deroppe og må prøve at vinde mine dueller. Det var godt at sætte det hele i gang.
- Efter målet sidder vi på kampen i resten af tiden og får noget energi, siger Cornelius, der spillede en stor del af opgøret med en forbinding om hovedet.
FCK-angriberen var flere gange nede i græsset efter nogle hårde dueller med tjekkernes forsvar.
- Jeg har lidt ondt i hovedet, men sådan er det jo. Man skal ikke passe på sig selv, men bare køre igennem i sådan nogle kampe, siger angriberen.
Danmark øgede med sejren chancen for at komme med til næste års VM betragteligt.
Danmark overtager tredjepladsen i kvalifikationsgruppe B fra Tjekkiet. Danmark har fem point, Italien 10 og Bulgarien 9 point i toppen af gruppe B.
Danmark møder Bulgarien i Parken på tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned