Andreas Cornelius lyner igen for topholdet Trabzonspor
Andreas Cornelius fik spilletid for landsholdet mod både Færøerne og Skotland i seneste landskampspause. Foto: Russell Cheyne/Reuters
Russell Cheyne/Reuters
Andreas Cornelius har nu scoret fem gange i 12 kampe for topholdet Trabzonspor.
Andreas Cornelius har taget hul på en målstime for sin tyrkiske klub Trabzonspor.
Mandag aften scorede den 28-årige landsholdsangriber for anden ligakamp i træk, da Trabzonspor hjemme slog midterholdet Gaziantep med 3-0 på hjemmebane.
Dermed har den tidligere FC København-profil lavet 6 mål i 14 kampe for sin nye klub, som han skiftede til fra italienske Parma i sommer.
Cornelius startede inde og spillede de første 69 minutter i den sikre sejr mandag.
Lige før pausen fik han bolden fra kantspilleren Djaniny og sparkede fladt og resolut sit hold foran med 3-0, der også blev slutresultatet.
Trabzonspor fører med syv points afstand den bedste tyrkiske række, Süper Lig. Holdet har ti sejre, tre uafgjorte og nul nederlag efter 13 kampe i sæsonen.
Cornelius blev i Trabzonspors seneste kamp lige før landskampspausen den helt store helt, da han i overtiden sikrede holdet en 2-1-sejr på udebane mod det forsvarende mesterhold, Besiktas.
I forbindelse med oktober måneds landsholdssamling medgav Cornelius, at han passer godt ind i Tyrkiet.
- Jeg tror generelt, at spillestilen i ligaen passer mig meget godt. Jeg er en stor, stærk og bevægelig spiller, og der er et meget højt tempo, og det er meget frem og tilbage, og det giver meget plads på banen, sagde Cornelius.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker