Andreas Skov Olsen får debut i stort Bologna-comeback
Andreas Skov Olsen var en del af det danske hold ved U21-EM i Italien i juni. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Andreas Skov Olsen fik sine første minutter på banen for Bologna, der mod Brescia vendte 1-3 til 4-3.
Andreas Skov Olsen fik søndag sine første minutter på banen for Bologna efter skiftet til den italienske Serie A-klub i slutningen af juli.
Den tidligere FC Nordsjælland-topscorer kom på banen i det 89. minut, da Bologna ude vandt 4-3 over Brescia efter at have været bagud med både 0-2 og 1-3.
Den danske angriber nåede trods den korte tid på banen at gøre sig bemærket ved at få et gult kort i kampens overtid.
Skov Olsen har set Bolognas første to kampe i Serie A fra bænken og var også tilskuer, da holdet mødte AC Pisa i den italienske pokalturnering i midten af august.
Med søndagens sejr hopper Bologna i hvert fald for en stund op på andenpladsen i den bedste italienske række med syv point efter tre kampe.
Torino kan med en sejr mandag over Lecce overhale Skov Olsen og co.
Bologna var bagud 1-3 ved pausen i søndagens kamp mod Brescia. I starten af anden halvleg fik Brescia så vist en spiller ud.
Det kickstartede Bolognas comeback, og lidt over ti minutter senere stod der 3-3.
Det afgørende mål blev scoret af Riccardo Orsolini i det 80. minut.
Senere søndag hentede AC Milan tre point på udebane mod Verona, som fik Mariusz Stepinski udvist med rødt kort i første halvleg.
Krzysztof Piatek scorede Milans mål på et straffespark i anden halvleg, inden gæsternes Davide Calabria fik direkte rødt kort i tillægstiden.
Efter nederlag i første runde nåede Milan med sin anden sejr i træk op på seks point.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde