Andreasen skal have ny træner: Hannover 96 fyrer tyrker
Hannover 96 har valgt at fyre træner Tayfun Korkut efter 13 ligakampe på stribe uden sejr.
Lørdagens blamage på 0-4 ude mod Bayer Leverkusen blev for meget for ledelsen i den tyske klub Hannover 96, der har Leon Andreasen i truppen.
Mandag meddelte klubben, at den har valgt at afbryde samarbejdet med den tyrkiske træner Tayfun Korkut.
I stedet skal Michael Frontzeck stå i spidsen for holdet i resten af sæsonen, meddeler Hannover 96 på klubbens hjemmeside.
Tayfun Korkut tiltrådte i januar 2014 og var med til at sikre klubben endnu en sæson i Bundesligaen på en fremragende slutspurt.
Nu truer nedrykningen for alvor. Lørdagens nederlag var den 13. kamp på stribe i Bundesligaen uden sejr.
Og holdet har kun to point ned til Paderborn på tredjesidstepladsen, der udløser playoff-kampe om en ny sæson i ligaen - og tre point ned til direkte nedrykning.
Der resterer fem spillerunder af Bundesligaen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned