Andrés Iniesta kan få comeback i El Clasico
Andrés Iniesta blev båret fra banen 22. oktober. Nu er han klar til comeback. Foto: AP/Manu Fernandez
AP/Manu Fernandez
Barcelona har smidt point to ligakampe i træk. En frisk Andrés Iniesta skal være med til at vende den tendens.
Barcelona får forstærkning direkte fra lazarettet i lørdagens ligakamp mod Real Madrid.
Anfører Andrés Iniesta er nemlig til rådighed for første gang, siden han blev knæskadet i en ligakamp mod Valencia 22. oktober.
Det siger Barcelonas cheftræner, Luis Enrique, på en pressekonference.
- Andrés afventer tilladelse til at spille fra lægerne, men det er blot en formalitet. Han er fit og har trænet med os. Han er klar til at blive udtaget, siger Luis Enrique.
Onsdag spiller Barcelona pokalkamp mod Hercules, men kampen bliver uden Iniesta, selv om den spanske midtbanespiller er frisk.
- Han spiller ikke pokalkampen, fordi han har karantæne. Ellers ville han have fået minutter, siger Luis Enrique.
Barcelona er tvunget til at skabe et resultat i El Clasico, hvis klubben ikke skal miste Real Madrid af syne i kampen om det spanske fodboldmesterskab. Inden kampen er madrilenerne seks point foran rivalen.
- Det er åbenlyst, at vi skal forbedre os. Vi skal blive mere konsistente, men jeg ser ikke nogle store faresignaler.
- Vores hold er godt, og vi skal have point mod Real. Vi er stadigvæk favorit til at vinde alle titler, men det er tydeligt, at vi skal forbedre os, siger Luis Enrique.
I weekenden fik Barcelona med nød og næppe 1-1 på udebane mod Real Sociedad. Den kamp har Enrique omtalt som en af de dårligste i hans regeringstid, og han kaldte det for et mirakel, at Barcelona fik point.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker