Andy Murray efter sejr: Der er et stykke til topformen
Andy Murray er videre i Madrid Masters med en 6-4, 6-3-sejr over Marius Copil fra Rumænien. Foto: /ritzau/AP/Francisco Seco
/ritzau/AP/Francisco Seco
Verdensetterens server var i fremgang, da Andy Murray spillede sig sikkert videre i Madrid Masters tirsdag.
Andy Murray har kæmpet for at finde topformen, siden han indtog førstepladsen på verdensranglisten i slutningen af i fjor.
Sådan forholder det sig stadig for briten, efter at han dog ganske komfortabelt spillede sig videre i Madrid Masters tirsdag.
- Jeg føler stadig, at der er et stykke vej. Jeg synes ikke, at jeg spiller perfekt i øjeblikket, siger Andy Murray ifølge AFP.
Verdensetteren vandt i sin første optræden i dette års udgave af turneringen med 6-4, 6-3 over rumænske Marius Copil.
Murray holdt alle sine egne servepartier og brød rumæneren en enkelt gang i hvert sæt.
- Jeg blev ikke brudt, og det er noget, som jeg tydeligvis har kæmpet med især i de seneste turneringer. Det er et godt tegn for mig, at mine server bliver bedre, og jeg håber, det fortsætter sådan.
- Når jeg server godt, så har resten af mit spil det med at følge med, og serven er en vigtig del af spillet for mig, siger Andy Murray.
I tredje runde møder Andy Murray enten franske Pierre-Hugues Herbet eller kroatiske Borna Coric.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde