Andy Murray: Jeg vil ikke forcere comeback
Det er ikke sikkert, at Andy Murray stiller op til grand slam-turneringen Australian Open i januar.
Den skotske tennisstjerne er ved at komme sig oven på en rygoperation, og han fortæller, at et comeback ikke bliver forceret.
- Hvis jeg stiller op, så vil jeg være i en form, hvor jeg er i stand til at vinde turneringen. Hvis jeg bliver klar, så har jeg haft en lang optakt for at komme i den bedst mulige form.
- Jeg ville være skuffet over at misse Australian Open, fordi det er en grand slam-turnering. Men når du kommer tilbage efter en rygoperation, kommer du ikke tilbage for kun at spille en kamp eller to ved Australian Open, siger Murray ifølge dpa.
Ifølge planen skal verdens nummer fire spille en opvisningskamp om en måneds tid i Caribien, og derefter skal han træne fra sin base i Miami.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker