Andy Murray klar til kvartfinalen i Queens Club
Andy Murray takker publikum efter sejren over Fernando Verdasco i London torsdag. Foto: Tim Ireland/AP/POLFOTO
Tim Ireland/AP/POLFOTO
Andy Murray lever stadig i Queens Club efter tidlige farvel til Rafael Nadal og Stanislas Wawrinka.
Flere prominente navne er faldet tidligt i den traditionsrige græsturnering i tennis i Queens Club i London indtil nu.
Først måtte Rafael Nadal sige farvel til turneringen, og onsdag var det så French Open-vinderen Stanislas Wawrinka, der led et overraskende nederlag i anden runde.
Torsdag lykkedes det dog den topseedede Andy Murray at bryde stimen, da briten spillede sig videre fra anden runde med en sejr over spanske Fernando Verdasco, der blev besejret 7-5, 6-4.
- Det var en lidt tricky kamp. Fernando er en stærk fyr, men han havde problemer med sine server i dag. Jeg synes, jeg bevægede mig bedre end i den første kamp, siger Andy Murray, der har vundet turneringen i Queens tre gange.
Queens Club er traditionelt en af opvarmningsturneringerne til sommerens højdepunkt, Wimbledon.
Andy Murray møder i kvartfinalen Luxembourgs Gilles Muller.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned