Andy Murray opgiver at stille op ved Australian Open
En gammel skade i lysken blussede op, da Andy Murray (på billedet) i november mødte hollænderen Tallon Griekspoor i en Davis Cup-kamp. For at komme sig helt har Andy Murray fravalgt deltagelse i Australian Open til januar. Foto: Susana Vera/Reuters
Susana Vera/Reuters
Den 32-årige Andy Murray trækker sig fra sæsonens første grand slam-turnering, Australian Open.
Den tidligere verdensetter i tennis Andy Murray trækker sig fra Australian Open, der begynder den 20. januar i Melbourne og er den første af sæsonens fire grand slam-turneringer.
Det skriver The Guardian.
Murray, der i sommer gjorde comeback efter en hofteoperation i januar for et år siden, forventer at vende tilbage til ATP-touren i løbet af februar.
I Davis Cup-turneringen for seks uger siden i Madrid pådrog den 32-årige sig en skade i sin lyske. Skaden "er ikke helet så hurtigt som håbet på", oplyser Matt Gentry ifølge nyhedsbureauet AFP.
Andy Murray har også opgivet at deltage i ATP Cup, der er et nyt turneringsformat, som begynder på fredag i tre forskellige byer i Australien.
Andy Murray har flere gange sagt, at han ikke vil forcere sit forsøg på at komme tilbage til toppen af tennissporten.
Hans største mål i den kommende sæson er at forsvare sin titel fra 2016 som olympisk mester ved næste sommers OL i Tokyo ifølge The Guardian.
I oktober vandt Murray sin første turnering i over to år med en finalesejr i Antwerpen i Belgien, men i en hård Davis Cup-kamp over fem sæt i november overbelastede han sin lyske.
Den tredobbelte grand slam-vinder er tilmeldt turneringer i Rotterdam i Holland og Montpellier i Frankrig i februar, men der er ingen garanti for, at han stiller op, skriver The Guardian.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker