Andy Murray vinder i double i comeback efter operation
Andy Murray kunne torsdag ses i kamp i en tennisturnering, da briten efter en lang periode ude gjorde comeback i herredouble. Foto: Tony O''brien/Ritzau Scanpix
Tony O''brien/Ritzau Scanpix
Andy Murray vandt i herredouble, da den tidligere verdensetter i single gjorde comeback efter operation.
Den tidligere verdensetter Andy Murray har været væk fra tennissporten siden januar efter en slem skade og operation, men torsdag var han på banen igen.
I sit comeback i en turnering stillede 32-årige Andy Murray op i herredouble i ATP-turneringen græs i Queen's Club i London.
Her spillede Murray sammen med spanske Feliciano López, og de to besejrede det topseedede par, der bestod af Juan Sebastián Cabal og Robert Farah.
Murray og Lopez vandt 7-6 (7/5), 6-3.
- Det var fantastisk, og jeg nød det virkelig meget. Jeg var lidt langsom i begyndelsen, men det blev bedre, som kampen skred frem.
- Jeg er meget heldig at være tilbage og spille tennis. Jeg elsker at spille på denne bane, det er et fantastisk sted at spille.
- Jeg følte mig afslappet før kampen, men jeg følte mig en smule nervøs, da vi gik ind på banen. Man ønsker nerver og sommerfugle i maven, og det havde jeg i dag, siger Andy Murray ifølge Reuters.
Briten spillede senest i januar, da han i anden runde røg ud i Australian Open med et nederlag i single til Roberto Bautista Agut.
Han gik glip af det meste af sæsonen i 2018 på rund af en hofteskade, og det lignede et farvel til karrieren med nederlaget i Australien.
Kort efter måtte Murray igennem en hofteoperation, og han har været tilbageholdende med at melde noget ud om sin tennisfremtid.
Selv om Murray spillede torsdag, så har han endnu ikke varslet et muligt comeback i single, hvilket også skal ses i lyset af, at ingen topspiller ifølge AFP tidligere er kommet tilbage i single efter en operation som Murrays.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker