Andy Schleck føler fremgang: Jeg mangler stadig power
Andy Schleck gennemførte i weekenden sit første etapeløb siden april sidste år, da han fuldførte det franske todagesløb Criterium International.
Radioshack-Nissan-rytteren har flere gange det seneste år valgt at stå af cyklen, og der har været rygter om, at han kæmper med at finde motivationen.
- Jeg kan se, at mine ben er ved at være tilbage. Det føltes godt, siger Andy Schleck ifølge velonation.com.
- Jeg mangler stadigvæk noget power, så jeg vidste, at jeg ikke ville være i stand til at følge med de bedste til sidst. I stedet ville jeg prøve at lave cykelløbet hårdt.
- Jeg nød at køre på cykel, siger Schleck om løbet på den franske middelhavsø, hvor han blev en samlet nummer 57 - hele 22,49 minutter efter vinderen Chris Froome fra Team Sky.
Andy Schleck stillede ikke op til sidste års udgave af Tour de France på grund af efterveer fra et styrt under Criterium du Dauphine.
Den luxembourgske rytter er tidligere i år steget af cyklen under Tour Down Under i Australien samt Tirreno-Adriatico i Italien.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned