Andy Schleck blev den helt store vinder på 9. etape af Tour de France, da Team Saxo Banks kaptajn tirsdag kørte sig i den gule førertrøje efter formidabel kørsel på Col de la Madeleine.
På den bjergrige 9. etape, som er en af de absolut hårdeste etaper i årets Tour, satte Team Saxo Bank et storstilet angreb i gang i favoritgruppen. Først satte Chris Anker Sørensen sig i front af favoritfeltet, og siden tog Jakob Fuglsang over, og begge danskere formåede at ryste flere af de helt store ryttere af.
Blandt andet kunne Cadel Evans, som bar den gule trøje på etapen, slet ikke følge med, og australieren blev dagens store taber, da han tabte mange minutter på Col de la Madeleine.
Heller ikke Lance Armstrong, Ivan Basso og flere andre af de store navne kunne følge med. Kun spanieren Alberto Contador hang med på hjul, da Andy Schleck angreb i flere forsøg.
Hverken Andy Schleck eller Contador snuppede dog etapesejren, som blev vundet af franske Sandy Casar fra Francaise des Jeux. Han var gået med i et tidligt udbrud og vandt etapen foran spanieren Luis Leon Sanchez fra Caisse d'Epargne.
Andy Schleck blev nummer syv på etapen, mens Contador endte som sekser.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub