Andy Schleck har altid kunnet undskylde sig med sin unge alder og prædikatet stortalent, når han nu ikke kunne slå Alberto Contador i Tour de France. For hans tid skulle nok komme.
Men nu slår Team Leopard Treks 26-årige kaptajn fast, at den tid er forbi. For han kan ikke længere køre efter ungdomstrøjen, som gives til den bedste rytter under 25 år. Forventningerne er vokset.
- For to år siden kom jeg ikke ind i løbet som kaptajn, og sidste år var jeg ganske vist kaptajn, men stadig den unge fyr.
- I år kan jeg ikke længere gå efter den hvide trøje. Det kan ikke længere være et mål. Det var det naturligvis heller ikke sidste år, men i år kan jeg ikke bruge den som backup-plan, siger Andy Schleck.
Han fortæller, at det giver ham ekstra motivation at køre på et luxembourgsk hold, hvor alt er skræddersyet til, at han skal vinde Tour de France.
- Sidste år - jeg vil ikke sige, at jeg havde undskyldninger - men i år er alt på plads 100 procent. Forholdene er bedre end nogensinde før for mig og Fränk, siger Andy Schleck.
Han kørte sidste år for Bjarne Riis og Team Saxo Bank, men havde allerede besluttet sig for at bryde ud og danne et nyt hold sammen med sportsdirektør Kim Andersen.
- Alt er perfekt. Jeg går ind til Touren mere rolig end sidste år. Jeg ved, hvornår jeg er klar. Og jeg er klar nu. Jeg har trykket på den kontakt, der sidder oppe i hovedet. Jeg er klar til at vinde Touren.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker